SPIP

[ar] [ast] [bg] [br] [ca] [co] [cpf] [cs] [da] [de] [en] [eo] [es] [eu] [fa] [fon] [fr] [gl] [id] [it] [ja] [lb] [nl] [oc] [pl] [pt] [ro] [ru] [sk] [sv] [tr] [vi] [zh] Espace de traduction

Download

Hvad er SPIP?

Et system til publicering på Internettet

December 2003 — mis à jour le : Januar 2004

Alle udgaver af denne artikel :


SPIP, et system til publicering

SPIP er et system til publicering på Internettet. Og hvad er så det? Det drejer sig om en samling programmer, der efter installation på dit websted giver dig en række automatiske funktioner: Administration af webstedet, klargøring af artikler uden behov for at kode HTML, nem adgang til at ændre webstedets struktur... Ved hjælp af det samme program, som benyttes til at besøge websteder (Netscape, Microsoft Explorer, Mozilla, Opera...), giver SPIP mulighed for at oprette og vedligeholde et websted gennem en meget enkel brugergrænseflade.

Der findes andre systemer til publicering , hver med deres særegenheder. Et af de mest kendte er for tiden phpNuke. Det påtvinger webstedet en stram struktur, der er udformet som en portal med korte artikler. SPIP er mere raffineret og rettet mod at lave et websted, der er struktureret som et tidsskrift, - dvs. med rubrikker, underrubrikker osv., hvori der indsættes artikler og nyheder, som kan suppleres med forummer og diskussioner.

Hvorfor SPIP?

SPIP er et frit program, der distribueres under Almindelig Offentlig Licens GNU (GNU General Public License eller GPL). De software- og hardwarekrav, som SPIP stiller, er rimelige og opfyldes endda hos visse gratis webhoteller (se Almindelige spørgsmål og Installationsmanual for flere detaljer eller - for at sige det ekstremt kort -: PHP + MySQL).

SPIP distribueres gratis på webstedet uZine.

Formålet med SPIP er ...

-  at administrere et websted af tidsskriftstilsnit, dvs. hovedsagelig bestående af artikler og nyheder indeholdt i en træstruktur af rubrikker, der er indlejret i hinanden. Se fuldstændig liste over SPIP’s egenskaber for flere detaljer.

-  en fuldstændig adskillelse og fordeling af tre opgavetyper på forskellige personer: det grafiske layout, de redaktionelle bidrag i form af forslag til artikler og nyheder, og den indholdsmæssige administration af webstedet(en opgave som omfatter organisering af rubrikker, godkendelse af foreslåede artikler...).

-  at fritage webmasteren og alle andre deltagere i webstedets liv for en række kedsommelige sider af webpubliceringen, så som tekniske kundskaber, som det tager for lang tid at erhverve. Installation af SPIP foregår skridt for skridt gennem en enkel brugergrænseflade, og undervejs kan man påbegynde opbygningen af rubrikker og artikler.

SPIP har følgende kendetegn...

For administrator(er) og redaktør(er)

-  En intuitiv webbrugergrænseflade forenkler i ekstrem grad både udarbejdelse af artikler og nyheder og administration af webstedets indhold. Yderligere muliggør typografiske koder layout af tekster uden brug af HTML-sproget, hvilket gør det ligeså nemt for alle at lave redaktionelle bidrag som et skrive en e-mail.

For webmasteren

-  Grafisk layout og navigering fastlægges ved hjælp af HTML-skabeloner eller skeletter (eller «formattyper»), der hver fastlægger et layout ("view") (f.eks. et layout til oversigtssiden, et andet der viser en overskrift og et resume, et tredje der viser selve artiklen, og et fjerde til nyheder). Hvordan webstedets redaktionelle indhold indsættes på disse sider fastlægges ved hjælp af en række HTML pseudo-kodeord, som er forholdsvis nemme at beherske.

-  SPIP begrænser ikke mulighederne for grafisk layout og navigation på webstedet. HTML-skabelonerne bestemmes fuldt ud af webmasteren, og det er muligt at styre visse dele af webstedet med SPIP og restem manuelt eller ved hjælp af andre publiceringssystemer (selvfølgelig på betingelse af at de er ligeså tolerante som SPIP).

For de besøgende

-  Et mellemlagringssystem (cache) på den offentlige del af webstedet forbedrer svartiderne ved at overflødiggøre et stort antal forespørgsler mod databasen og skærmer derved mod de flaskehalse som ofte forekommer på overbelastede servere. Webstedet vil dermed være tilgængeligt, selv hvis det er umuligt at ændre dets indhold eller bidrage til forummer.

-  En søgemaskine og et indekseringssystem, som er indeholdt i SPIP, giver - hvis de aktiveres af webmasteren - mulighed for at søge i hele webstedets offentliggjorte materiale.

Ulemper

SPIP’s fleksibilitet medfører i øjeblikket, at nogen oplæring er nødvendig for at webmasteren kan ændre SPIP’s standardfremtræden.

Til forskel fra meget restriktive systemer som phpNuke, hvor man kan ændre farver og logo bare ved at trykke på en knap (men hvor det så også er alt hvad man kan), må webmasteren i SPIP lære nogle grundlæggende HTML pseudokoder, som derefter sætter vedkommende i stand til at lave næsten hvad som helst.

SPIP leveres med et fuldstændigt navigationssystem. Så snart man er begyndt at opbygge webstedets indhold, er det tilgængeligt, og det vil da fremtræde med den grafiske grænseflade, der følger med som standard. Webstedets webmaster kan selvfølgelig udarbejde sin egen grafiske grænseflade, hvis det ønskes.

Det er hensigten, at SPIP i fremtiden leveres med flere standardfremtoninger, som flertallet af webmastere kan genbruge af for at minimere den indsats, som er nødvendig for at tilpasse systemet.

Eksempler

Det ældste eksempel på anvendelse af SPIP er webzinetuZine2 (det er den specifikke kode til dette websted, der har dannet grundlag for at udvikle SPIP som generelt system). Blandt andre websteder, der anvender SPIP, kan nævnes Le Monde diplomatique og Vacarme.

Videre...

For at kunne gå i luften med SPIP vil det være nyttigt at læse dokumentationen, eksemplerne og de «første skridt», som foreslås i dette afsnit. Der findes ligeledes diskussionsforummer tilgængelige, hvor der udveksles spørgsmål, tricks og kneb.

På gensyn!


Hent skabelonen til denne side Websted lavet med SPIP | Espace de traduction | Privat område